Lovbestemmelser der stammer fra 1733.

Efter stavnsbåndets indførelse under Christian 6. måtte den mandlige del af bondebefolkningen ikke længere flytte fra fødegodset unden godsejerens tilladelse.

Aldersgrænserne var oprindeligt 14-36 år, men blev i 1742 udvidet til 9-40 år og i 1760 til 4-40 år.
Officielt hed det sig at stavnsbåndet blev indført for at genindføre landmilitsen der ellers var afskaffet tre år tidligere. Afskaffelsen af militsen betød at bønderne nu slap for den forhadte militærtjeneste, og fik frihed til at rejse hen hvor de ville og slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremænd. Undertrykkelsen af bønderne og krise i landbruget afstedkom nu en flugt fra landet der gjorde, at godserne nu i betænkelig grad mistede arbejdskraft – godsejerne krævede derfor landmilitsen genindført for, at forhindre bøndernes flugt fra det kriseramte landbrug, og dermed sikre sig billig arbejdskraft.

Det forhadte og undertrykkende stavnsbånd slap bønderne først af med 55 år senere – i 1788 underskrev statsrådet den vigtigste landbrugsreform i landets historie. Fra da af blev bønderne frie borgere, der kunne rejse hvorhen de ville.

Bag stavnsbåndets ophævelse stod godsejerbrødrene Ludvig og Christian Ditlev Reventlow, jurist Christian Colbjørnsen og godsejer AP Bernstorff – men sandsynligvis ville reformen ikke være blevet til noget uden kronprins Frederiks (6.) store velvilje.