|
Adam Gottlob Moltke
Dansk lensgreve og statsmand. Moltke stammede fra en Mecklenburgsk officerslægt og kom til Danmark i 1722, for at komme i tjeneste hos hoffet. I 1743 blev Moltke udnævnt til hofmarskal for kronprins Frederik (5.). Tre år senere blev han efter Frederik 5.s indsættelse udnævnt til overhofmarskal og medlem af Gehejmekonseilet. Som den enevældige Frederik 5.s personlige ven og rådgiver, blev Moltke i 1763 regeringens egentlige leder. Da Frederik 5. døde i 1766 blev Moltke frataget alle sine embeder, men genindtrådte et par år senere atter i Gehejmerådet dog uden tidligere tiders indflydelse. Efter Struensee's overtagelse af magten i 1770, trak Moltke sig tilbage og passede sine godser. Han tilbragte hovedsageligt resten af sine dage på godset Bregentved, som Frederik 5. havde skænket ham i 1746. |
||
| Denne side er oprettet 22. marts 2001. |
|||