Ove Høegh-Guldberg

Dansk statsmand, teolog og professor i veltalenhed der virkede ivrigt for at fremme danskheden i det offentlige og ved Christian 7.s hof. Blev student i 1749 og tog teologisk eksamen i 1753. Høegh-Guldberg blev i 1761 professor i veltalenhed på Sorø Akademi, hvor han var indtil han i 1764 blev lærer for enkedronning Juliane Maries søn arveprins Frederik. Høeg-Guldberg skrev flere teologisk og historiske værker, der især tog afstand fra de religiøse fritænkere, som bl.a. Johann Friedrich Struensee hørte til.

Høegh-Guldberg spillede en stor rolle i sammensværgelsen mod Struensee 1772 og sad desuden som eneste ikke-jurist i den dommerkommision, der dømte Struensee og Brandt til døden. Det efterfølgende år udnævnes han til kabinetssekretær og blev efterhånden regeringens egentlige leder – og med tiden hovedansvarlig for både finans- og udenrigspolitikken.

Det lykkedes stort set regeringen med Høegh-Guldberg at afskaffe de reformer, Struensee havde gennemført, og sætte udviklingen mere eller mindre i stå.

Høegh-Guldberg fik i 1780 afsat udenrigsminister Andreas Peter Bernstorff, som sammen med kronprins Frederik (6.) igen styrtede Høegh-Guldberg ved et paladskup i 1784.

Høegh-Guldberg var derefter stiftamtmand i Århus til 1802 og tilbragte sine sidste år på herregården Hald, hvor han fortsatte sine teologiske skriverier.