Peder Schumacher Griffenfeldt

Dansk statsmand og søn af en velhavende tysk vinhandler i København.
På en studierejse i udlandet fra 1654-62 blev Griffenfeld overbevist om, at enevælden var den bedste statsform. Han blev i 1663 Frederik 3.s bibliotekar og udformede, som kammersekretær, i 1665 Kongeloven. Han adledes i 1671 under navnet Griffenfeld og blev greve af Samsø. Efter en række yderligere avancementer blev Griffenfeld i 1674, med sin udnævnelse til rigskansler og præsident i Højesteret, rigets egentlige leder.

Griffenfeld søgte venskab med Louis 14. af Frankrig, der var i forbund med Sverige, og af samme grund frarådede han Christian 5. at føre krig imod svenskerne.

Griffenfelds tiltagende arrogance og voksende magt skaffede ham med tiden mange fjender, men det blev hans fredspolitik førte til hans fald – i 1675 udbrød den Skånske Krig, og da Griffenfeld fortsat søgte at pleje sine dansk-franske forbindelser, blev han i 1676 fængslet og dødsdømt for korruption, majestætsfornærmelse og landsforræderi. I den første anklage blev han kendt skyldig, anklagen for majestætsfornærmelse byggede på nogle private dagbogsnotater og den sidste anklage blev aldrig bevist. Griffenfeld blev ført til skafottet, men i sidste øjeblik benådede Christian 5. sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel – en benådning Griffenfeld kommenterede med ordene: Den nåde er hårdere end dommen. I 1680 overførtes han til fæstningen Munkholm i Trondheim Fjord, og det sidste år af sit liv tilbragte Griffenfeld i Trondheim under friere forhold.