Tycho Brahe

I 1560 var Tycho Brahe vidne til en solformørkelse - et fænomen der vagte hans interesse for astronomi. Mellem 1562-70 rejste han til Tyskland og Schweiz for at studere astronomi, og begyndte at konstruere egne astronomiske instrumenter.

I 1566 studerede Tycho Brahe ved universitet i Rostock. Under en fest kommer det et skænderi mellem ham og en dansk adelig, Manderup Parsbjerg. De to mødes et par uger senere, og en fortsættelse af skænderiet, fører til en duel. Udfaldet af duellen blev, at Tycho Brahe mistede det yderste af næsen for Parsbjergs sværd.
Tycho Brahe skulte resten af sine dage skaden, så godt han kunne, med en kunstig næsespids, fremstillet af metal.

Man mente på Tycho Brahes tid at himmelverdenen var en uforanderlig størrelse, men den 11. november 1572, kom det til et brud med denne antagelse – Tycho Brahes observerede fremkomsten af en ny stjerne (en supernova) der i 18 måneder kunne iagtages i stjernebilledet Cassiopeia. Hans værk om begivenheden, De Stella Nova, gjorde ham berømt i hele Europa og dermed var astronomien grundlagt som en moderne empirisk videnskab.

Den trehjørnede astronomiske Sekstant til Bestemmelse af Distancer Det Kongelige Bibliotek

Kort efter Frederik 2.s død der opstod der så store uoverensstemmelser mellem Christian 4.s regering og Tycho Brahe, at han til sidst forlod Danmark. Han rejste til Prag, hvor han arbejde sammen med Johannes Kepler, og tilbragte resten af sine dage som kejserlig astronom.

Tycho Brahe udarbejdede gennem årene et katalog, med bemærkelsesværdigt nøjagtige optegnelser af mere end 1000 stjerner. Han udviklede målemetoder der forbedrede nøjagtigheden af astronomiske observationer. Tycho Brahe påviste at kometer ikke er atmosfæriske objekter og iagtog uregelmæssigheder i månens bane. Hans instrumenter blev i stort omfang kopieret og førte til forbedringer af astronomiske instrumenter.

Det var med udgangspunkt i Tycho Brahes observationer, at Kepler senere kunne fremføre de keplerske love der forklarer jordens og de øvrige planeters bevægelse omkring solen.

Under en middag i 1601 hos Peter Vok von Rosenberg bliver Tycho Brahe pludseligt syg, og dør 11 dage senere som følge af en urinvejsforgiftning, der muligvis skyldes kviksølv. Tycho Brahe blev begravet i Tejn-kirken i Prag.