Torstenssonkrigen 1643-45

Lennart TorstenssonI 1643 besluttede det svenske rigsråd at angribe Danmark uden krigserklæring og den såkaldte Torstenssonkrig blev indledt den 12. december. Svenske tropper, under ledelse af den svenske general Lennart Torstensson, rykkede overraskende ind i Holsten. Flyver De på ørnevinger? – spurgte hertug Frederik af Gottorp ham, da Torstensson pludselig stod i Slesvig. Blot fjorten dage senere var hans hær nået til Skagen og Jylland blev dermed besat og plyndret for anden gang indenfor tyve år.

Under ledelse af feltmarskal Gustav Horn, angreb en svensk hær på 11.000 mand Skåne i februar. De svenske styrker erobrede gennem et brutalt felttog Lund, Landskrona og Helsingborg, mens det lykkedes fæstningerne i Malmø og Christianstad at holde stand. En hollandsk flåde der skulle hjælpe svenskerne, blev slået i slaget i Listerdyb.

Samme år kom en kejserlig hær danskerne til undsætning. De tyske tropper rykkede op i Jylland, men blev ret hurtigt fordrevet af de svenske styrker. Til gengæld lykkedes det i august at drive de svenske tropper ud af Skåne.

Den danske flådestyrke stod stærkt, og i 1644 ledede den 67-årige Christian 4. personligt en dansk flåde i slaget på Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det var under dette søslag at kongen mistede sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden. Christian 4. fik først sine sår behandlet da slaget var ovre, og sikrede sig de sprængstykker badskæreren fjernede fra hans ødelagte øje. Sprængstykkerne lod han indfatte i et par øreringe til elskerinden, Vibeke Kruse. Slaget på Kolberger Heide varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr.

13. oktober 1644 led danskerne det endelige nederlag i et søslag mod en forenet svensk-hollandsk flåde i farvandet mellem Lolland og Femern. Sverige havde dermed opnået det fulde herredømme i Østersøen.

I Norge kaldes Torstenssonkrigen for Hannibalfeiden, efter Hannibal Sehested, der var statholder i landet, og stod i spidsen for en stor udbygning af den norske hær.

Danmark tabte Torstenssonkrigen og ved Brömsebrofreden i 1645 måtte Danmark-Norge afstå landområder til Sverige og blev tvungent til at nedsætte Øresundstolden og den norske told. Hermed ophørte den mangeårige danske dominans og førerstilling i Norden. For Christian 4. betød det, at han måtte herefter i større udstrækning rette sig efter rigsrådet.

Søslaget ved Femern